IVF behandling://: www.baby4me.dk ://: IVF behandling

Hvad er IVF ?

In vitro-befrugtning (IVF) hvilket bogstaveligt betyder "reagensglasbefrugtning". Mens proceduren har været betragtet som eksperimentelt gennem mange år, er IVF metoden nu et bevidst valg for mange i forbindelse med at kunne opbygge en familie.

In vitro-befrugtning er en kompleks proces, som blev udviklet i 1978. Verdens første "reagensglasbarn", Louise Brown, blev født i England for over 30 år siden. Nu er proceduren en fælles behandlingsmulighed mod barnløshed, og har hjulpet mange par med at skabe sig en familie.

Kunstig befrugtning øger risikoen for blodpropper ifølge omfattende undersøgelser af 23.498 kvinder, som blev gravide ved hjælp af IVF-befrugtning.
Andre risici i forbindelse med in vitro-befrugtning kan være en flerefostre graviditet med videre.

Det grundlæggende ved IVF behandling

IVF-behandlingen består af følgende trin:

· 1) Brug af fertilitetsmedicin for at udvikle oocytes eller 'æg', (hormonbehandling)
· 2. Ultralydscanning (udføres ikke alle steder)
· 3) Indsamling af oocyter (æg).
· 4) in vitro-befrugtning af ægget og vækst af fostret.
· 5) Ægoplægning (i livmoderen).
· 5) Perioden efter ægoplægningen

Trin 1: Udvikling og overvågning af Follikler

For at hjælpe med follikelvæksten, vil du blive sat i medicinsk behandling. Fertilitetsmedicinen vil blive ordineret, for at kontrollere tidspunktet for ægmodningen og for at øge chancen for at kunne indsamle flere æg gennem en af dine cyklusser. Det omtales ofte som ægløsning-induktion.

Man vil altid ønske flere æg, fordi nogle æg ikke udvikles, eller fordi de ikke bliver befrugtet. Udvikling af æggene overvåges ved hjælp af ultralyd, for at undersøge æggestokkene og urin eller blodprøver udtages for at undersøge og kontrollere hormon niveauerne.

Behandlingen kan kræve 8 til 12 dage med flere ultralydscanninger og blodprøver. Når ægblærerne er modne, vil du modtage en injektion af humant chorion gonatotropin (hCG) for at påbegynde den endelige modning af æggene. Ægudtagningen vil foregå 36 timer efter du har modtaget injektionen (indsprøjtningen) af hCG.

Trin 2: Udtagning af æggene

De modne æg vil blive udtaget gennem et mindre kirurgisk indgreb, hvor en tynd nål føres ind i æggestokkene under ultralydsvejledning og suger æggene ud. Proceduren udføres under lokalbedøvelse.

Nogle kvinder kan opleve kramper på selve dagen for udtagningen, men de aftager normalt den følgende dag, men en følelse af mæthed eller tryk kan dog vare i flere uger efter indgrebet.

Trin 3: in vitro fertilisering (oplægning) af ægget

Når æggene er udtaget, placeres de i en særlig kultur medium (væske) og skal forblive der omkring 2 til 3 timer. En sædprøve skal afleveres, hvilket skal benyttes til at befrugte æggene, og prøven skal foregå på klinikken for at sikre optimal sædkvalitet. Der bør ikke have været sædudtømning de sidste 2 dage før IVF proceduren.

I laboratoriet vil sœden blive behandlet således, at sœdvœsken fjernes, og de mest bevœgelige sœdceller isoleres til senere befrugtning af œggene. Denne proces kaldes insemination. I de tilfælde hvor befrugtningen mistænkes at være lav på grund af dårlig sædkvalitet, kan intracytoplasmatisk sædcelle injektion (ICSI) anvendes. Ved ICSI sprøjtes sædcellen direkte ind i ægget i et forsøg på at opnå befrugtning. Hvis ICSI skal udføres, vil det blive udført omkring 4 timer efter at ægget er udtaget.

Efter 18 timer kan man se om æggene er blevet befrugtede, men først efter 48 timer kan man sige, om æggene har udviklet sig tilfredsstillende. Når celledelingen sker, betragtes de befrugtede æg som embryoner (æg som har delt sig og nu består af 2 – 4 celler). Det er disse embryoner der vil blive lagt op i din livmoder.

Trin 4: Ægoplægning (overføre embryoner til livmoderen)

Normalt vil lægen maksimalt lægge 2 embryoner (œg som har delt sig og nu består af 2-4 celler) tilbage i livmoderen. Kvinder over 40 år får i nogle tilfælde tilbudt tilbagelægning af 3 embryoner.

Ved œgoplœgningen føres et tyndt plastkateter op i livmoderen via skeden og livmoderhalsen. Dette indgreb er normalt ikke forbundet med smerte eller ubehag.

Embryonerne føres normalt tilbage til din livmoder efter en til seks dage, men oftest sker det mellem to til tre dage efter æggene er udtaget. På dette tidspunkt har det befrugtede æg delt sig og er således blevet til 4 til 8 embryoner.

Før IVF proceduren, bliver du nødt til at beslutte hvad der skal ske med resten af embryonerne. Dine valg omfatter følgende:

· 1) destruering af ekstra æg før de befrugtes
· 2) nedfrysning af ekstra embryoner til fremtidig graviditetsforsøg for dig selv
· 3) donere de ubefrugtede æg til et andet barnløst par.

Proceduren for ægoplægningen er meget enkel og kræver ingen anæstesi. Embryonerne føres op i et meget fint kateter til livmoderen via skeden og livmoderhalsen. Processen guides normalt igennem ved hjælp af ultralyd, og indgrebet er ikke forbundet med hverken smerte eller ubehag, men ganske få kvinder kan dog opleve milde kramper.

↑Top↑

Tiden efter ægoplægningen

Efter at embryonerne er placeret i livmoderen, skal du være liggende med hovedet nedad i to timer. De første 72 timer efter placeringen af embryonerne, skal du tage det lidt med ro og eventuelt sygemelde dig i et par dage. Anstrengende øvelser som jogging, ridning, svømning og så videre bør undgås indtil graviditeten er bekræftet. Der skal foretages en graviditetsprøve (urinprøve) ca. 2 uger efter œgoplœgningen.

Når disse trin er blevet fulgt er det eneste der er tilbage, at vente og registrere graviditetstegn og symptomer. En kvantitativ blodprøve, som normalt kaldes en beta hCG test og en ultralydsscanning vil blive benyttet for at afgøre om en implantation og graviditet har fundet sted.

Hvor stor succes har in vitro-behandling

Det fremgår via ”Det Etiske Råd” i Danmark, at såvel IVF som ICSI behandlinger har været stigende gennem en årrække.
Der udføres omkring 6.000 IVF behandlinger og 4.000 ICSI behandlinger årligt i Danmark og hertil kommer samtidig en stigning i almen fertilitetsbehandling.

Graden af succes på IVF klinikkerne afhænger af en række faktorer, herunder patientens karakteristika og behandlingsmetoderne. Det er også vigtigt at forstå at graviditetsgraden ikke er ensbetydende med fødselsraten. Såvel i USA som i Danmark er fødselsraten for hver IVF cyklus omkring:

· 30 til 35 % for kvinder under 35 år
· 25 % for kvinder i alderen 35 til 38
· 15 til 20 % for kvinder i alderen
38 til 39
· 6 til 10 % for kvinder over 40

4.744 børn kom flyvende med kunstig stork i 2010 :

Hele 8 procent af årgangen 2010, kom til verden ved hjælp af kunstig befrugtning, hvilket må betegnes som meget bekymrende, at problemet er så stort blandt befolkningen.

I 2010 gennemgik 30.013 danske kvinder fertilitetsbehandling, og hertil kom yderligere 6.780 udenlandske kvinder, som fik samme behandling i Danmark.

Hvor godt virker kunstig befrugtning ?
Samlet set viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at kunstig befrugtning har en succesrate på 14 % !

Kvindens alder: :
Kvindens alder spiller en stor rolle. For kvinder under 35 år som gennemgår kunstig befrugtning via reagensglasmetoden, havde en succesrate på 20 %. Er kvinden ældre end 35 år, falder succesraten til mellem 5 og 7 %.
↑Top↑

Kunstig befrugtning øger risikoen for blodpropper

Risikoen for lunge- og veneblodpropper stiger for kvinder, som er blevet gravide med IVF-befrugtning.

Kunstig befrugtning i reagensglas (IVF) er forbundet med en forhøjet risiko for venøs tromboemboli og lungeemboli i første trimester af graviditeten. Det viser en undersøgelse fra Karolinska Instituttet i Sverige, som er offentliggjort i British Medical Journal.

Undersøgelsen analyserede 23.498 kvinder, som var blevet gravide ved hjælp af IVF-befrugtning, og 116.960 kvinder, som havde gennemgået en normal graviditet. Kvinderne havde en gennemsnitsalder på 33 år, og havde alle født i årene 1990-2008.

Blandt kvinderne i IVF-gruppen oplevede 4,2 ud af 1.000 at få en blodprop i en dyb vene, mens det gjaldt for 2,5 ud af 1.000 af de kvinder, der gennemgik en normal graviditet. I løbet af første trimester steg risikoen med 1,5 i IVF-gruppen, mens den kun blev øget med 0,3 i gruppen med normal graviditet.

Risikoen for blodprop i lungerne, som er den vigtigste årsag til død under graviditeten, blev næsten syvdoblet i løbet af første trimester hos de kvinder, der fik IVF-behandling, selvom den absolutte risiko var lav. 0,08 pct i IVF-gruppen fik lungeemboli, mens 0,05 pct. i den normale gravidtet fik lungeemboli. IVF-gruppen oplevede en stigning i risikoen for lungeemboli under hele graviditeten, men især i første trimester.

Er der nogen risici i forbindelse med in vitro-befrugtning?

Som med de fleste medicinske procedurer, er der også nogle potentielle risici her. Risikoen ved IVF behandling afhænger af de enkelte trin i proceduren.

Æggestokkene har en risiko for at blive overstimuleret, hvilket resulterer i at æggestokkene bliver hævede og smertefulde. Denne tilstand kaldes for ovarielt hyperstimulationssyndrom , hvilket dog sker sjældent, men er mild og omfatter følgende potentielle bivirkninger: kvalme, opkastning, manglende appetit eller en følelse af at være oppustet.

Mere alvorlige symptomer forekommer i 1 % af tilfældene, og omfatter følgende bivirkninger: svære mavesmerter, svær kvalme, nedsat hyppig vandladning, åndenød og vægtøgning. I disse tilfælde kræves indlæggelse, sengeleje og væskebehandling.

Ægudtagning og brugen af laparoskopi (kikkertundersøgelse) bærer de normale risici i forbindelse med anæstesi (narkose). Derudover er der en lille risiko for blødning, infektion og skader på tarm, blære eller en blodåre. Hos færre end én patient ud af 1.000 kræves kirurgisk indgreb for at reparere skader i forbindelse med ægudtagning.

Chancen for flere-fostre graviditet forøges i takt med alle assisterede reproduktions procedurer. Når flere præ-embryoner overføres, vil omkring 25 % af graviditeterne med IVF ende med tvillinger. (I den normale befolkning, er antallet ét sæt tvillinger for hver 80 fødsler.) Trillinger ses hos omkring 2-3 % af graviditeterne. Der er yderligere risici og problemer relateret til flere fostre under graviditeten, såsom en øget risiko for tidlig fødsel.

↑Top↑

Infertilitet hos manden

Fertilitet afhænger af mandens evne til at deponere et passende antal sunde, modne og velfungerende sædceller til det kvindelige reproduktionsorgan, tæt på tidspunktet for ægløsningen.

For de fleste mænd vil en fertilitetsscreening indeholde en detaljeret sygejournal, en fysisk undersøgelse og en sædanalyse Mænd, der føler ubehag ved en fertilitetsevaluering, bør tale om sådanne følelser med sin partner og lægen. At få talt om nervøsiteten på forhånd, vil gøre undersøgelsen meget lettere.

Mere information om mandens infertilitet… eller hvad en omfattende sædanalyse omfatter.

↑Top↑