| | 
Der kan være mange år- årsager til infertilitet hos manden.
Fertilitetsraten falder fortsat i Danmark, hvilket kan skyldes en stigning af tilfælde med fertilitets- problemer.
Infertilitetsproblemet er dog ikke kun et dansk problem, men har vist at være helt identisk med amerikanske forhold, hvilket ikke burde overraske, da vi gennem de sidste mange årtier har øget indtagelse af junkfood, fødevarer som indeholder skadelige miljøgifte og vi drikker stadig mere og mere ren syre i form af cola, med et syre pH niveau på 2,5.
Hver tiende danske mand har et infertilitetsproblem, hvilket kan skyldes andre forhold end ovennævnte, som kan klarlægges ved nærmere analyse og diagnosticeringer.
Men er du mand, og ønsker at blive ”far”, så start i det mindste med at leve og spise sundt, hold dig i form og er du overvægtig, så start med at løse dette problem.
| |
|  |
| |
|
|
|  | | Evaluering - Undersøgelse - Sædanalyse |
|  |
| Mandlig infertilitet Information |
Hver tiende har fertilitetsproblemer |
De fleste par antager at det vil være let at blive gravid. Men for millioner vil forsøget med at blive gravid, være langt hårdere end de forventede. Det skyldes det faktum, at 1 ud af 10 oplever problemer med infertilitet.
Fertilitet er et spørgsmål, der involverer både mænd og kvinder. Omkring 40 procent af tilfældene med barnløshed skyldes en mandlig faktor, og 20 procent af alle tilfælde med barnløshed er forårsaget af en kombination af mandlige og kvindelige faktorer. Infertilitet er den medicinske betegnelse for en manglende evne til at opnå graviditet efter et års ubeskyttet samleje.
Fertilitet afhænger af mandens evne til at deponere et passende antal sunde, modne og velfungerende sædceller til det kvindelige reproduktionsorgan, tæt på tidspunktet for ægløsningen. For de fleste mænd vil en fertilitetsscreening indeholde en detaljeret sygejournal, en fysisk undersøgelse og en sædanalyse.
Der er flere årsager til infertilitet hos manden. Den primære årsag er en forringet eller dårlig sædkvalitet. I modsætning til den kvindelig infertilitet, nedsættes den mandlige infertilitetsfaktor kun ganske lidt med alderen. Forringelse eller dårlig sædkvalitet er normalt forårsaget af betingelser som nævnt herunder:
Når du gennem en periode på mere end 1 år, forgæves har forsøgt at gøre din partner gravid, kan det være tid til at lave en aftale med en fertilitetsspecialist for en evaluering. Af alle de diagnostiske procedurer du skal igennem, vil man starte med en samtale. Denne samtale er afgørende for at få et præcist billede af eventuelle tidligere infertilitetsproblemer.
Fertilitetsevaluering Speciallægen har brug for information som er relevant for den mandlige fertilitet, og vil afgøre om en passende seksuel kontakt finder sted. Den seksuelle del kan også blive drøftet på et senere tidspunkt
Fysisk Undersøgelse Testiklerne og prostata undersøges for konsistens, størrelse og mulige abnormiteter. Undersøgelse af sædproduktion og transport af spermier samt erektionsproblemer.
Sædanalyse Mandens fertilitet evalueres også gennem mikroskopisk undersøgelse af sædceller. Din læge vil bede dig give en sædprøve. Resultaterne af disse undersøgelser kan nogle gange hjælpe lægen med at fastslå sandsynligheden for graviditet eller vælge behandlinger.
↑Top↑
Mænd, der føler ubehag ved fertilitetsevalueringen, bør tale med deres partner og læge om disse følelser. Ved på forhånd at tale om sin angst eller nervøsitet, vil gøre undersøgelsen meget lettere. Fertilitetsevaluering starter med en grundig samtale, som er afgørende for at få et præcist billede af tidligere infertilitets situationer og sygehistorie. Vær forberedt på at besvare spørgsmål om følgende:
 · generel anamnese (medicinsk sygehistorie); · samleje hyppighed; · en sterilisation eller sterilisationsændring; · infektion i de reproduktive organer og blære; · seksuelt overførte sygdomme; · nedsunkne testikler ved fødslen; · brok i lysken eller fåresyge efter puberteten; · strålebehandling eller kemoterapi for kræft · sygdomme i skjoldbruskkirtelen; · tobak, narkotika og alkohol; · udsat for miljøgifte;
Når den medicinske historie er afsluttet, kræves der en fysisk undersøgelse. Lægen koncentrerer sig generelt om tegn på testosteron produktion, genetiske abnormiteter, muskel og fedt fordeling, stemmeleje, hår fordeling og generel trivsel.
Testiklerne og prostata undersøges for konsistens, størrelse og om der observeres abnormiteter. Sædcellers mangelfulde bevægelser kan være forårsaget af betændelse, åreknude/årebrok eller medfødte lidelser. Selv i de tilfælde hvor sædmængden er tilstrækkelig, kan sædlegemer stadig ikke flytte/bevæge sig til det kvindelige reproduktionsorgan.
En lav sædmængde kan ofte have genetiske årsager. En lille prøve af veneblod er nok til at identificere flere genetiske sygdomme, som kan være årsag til infertilitet.
↑Top↑  Mandlig fertilitet evalueres gennem en mikroskopisk undersøgelse af sædceller. Undersøgelsen hjælper med at evaluere sædens evne til at befrugte ægget. Sædens kvalitet har en signifikant effekt på valget af den mest hensigtsmæssige behandling.
Din læge vil bede dig om at afgive en sædprøve. Prøven er indsamles ved onani på lægens kontor eller fertilitetsklinik, i en privat komfortabelt værelse, som er designet specielt til dette formål.
Du vil blive bedt om at indsamle din sæd i en steril kop. Det er vigtigt, at prøven bliver undersøgt inden for en time. Du kan dog også foretage sædindsamlingen derhjemme i en steril prøvebeholder, og aflevere denne indenfor en halv time efter du har udført opgaven.
Det er vigtigt at afstå fra ejakulation i 3 eller 4 dage før du afgiver en sædprøve. Afstå fra ejakulation i en kortere periode, kan påvirke prøven ved at reducere sædens tætheden - og ved at afstå fra ejakulation i længere tid, vil det forøge antallet af døde sædceller.
Det er også vigtigt at du sikrer dig, at hele prøven kommer i fadet, da sammensætningen af sæden er forskellig i forskellige stadier af ejakulation.
Hvis resultaterne ikke er normale eller prøven ikke er komplet, fordi du ikke fik hele udtømningen i beholderen, kan testen gentages. Testresultater varierer ofte, så du kan få brug for at foretage processen mere end én gang.
Resultatet af danske sædprøver: På Rigshospitalet i Danmark er resultatet af 3.000 sædprøver: Omkring 42 pct. af de undersøgte mænd havde en sædcellekoncentration på under 40 mio. sædceller pr. ml, hvilket er et tegn på, at deres frugtbarhed er forringet. Samtidig havde cirka 20 pct. en sædcellekoncentration på under 20 mio. sædceller pr. ml, hvilket er WHO's kritiske grænse for, hvornår mænd begynder at få problemer med fertiliteten. Sædcellekoncentrationen er dog ikke det eneste mål for sædkvalitet. Afgørende er også sædcellernes morfologi, deres udseende og normalitet, som fortæller noget om cellernes evne til at deltage i befrugtningen. Her siger man som tommelfingerregel, at hvis det er under 8-9 pct. af cellerne som har normal morfologi, så begynder man at få problemer med fertiliteten. Men halvdelen af de unge danske mænd har i gennemsnit kun 6,5 pct. normale celler! Samlet set har kun ti pct. af de unge danske mænd en optimal sædkvalitet med over 12 pct. normale celler og samtidig en sædcellekoncentration på over 40 mio. sædceller pr. ml. På basis af 61 undersøgelser, der omfattede 15.000 danske mænd, har man konkluderet, at der er sket 'en signifikant forringelse af mænds sædkvalitet over de sidste 50 år'.
Resultatet af amerikanske sædprøver: Danmark kan i store træk sammenlignes med det nordlige Amerika, hvor vi indtager mere og mere junkfood, spiser forgiftede (sprøjtede) og genmanipulerede fødevarer, og drikker mere og mere ren syre i form af cola (med et syre pH niveau på 2,5), og derfor også ser en stigning i sygdomme. Man foretog i Amerika en lignende undersøgelse af mænds sædkvalitet, hvor man fandt præcis den samme udvikling som i Danmark. Når der er taget højde for forskelle i rygning, temperaturer, alder og etnisk baggrund, står vi tilbage med miljømæssige faktorer. Miljøgifte (landmænd og frugtavlers sprøjtegifte samt industriel forurening) kan påvirke udviklingen af feminine træk hos mandlige fostre og modarbejde mandlige hormoner. Det kan betyde en ringe udvikling af kønsorganerne. Allerede i 1984 påviste en dansk skolelæge i en undersøgelse af 2.000 danske skoledrenge, at syv procent af dem var enten en eller begge testikler ikke faldet ned i pungen. En tilstand, der kan føre til sterilitet og øget risiko for testikelkræft. De nyeste amerikanske tal viser, at antallet af sperm per milliliter sæd i øjeblikket falder med 1,5 millioner om året, svarende til cirka 1,5 procent. I Europa er det endnu værre, her er faldet hele 3,1 procent om året. Flere og flere nærmer sig forplantningsevnens faregrænse, der ligger omkring 20 millioner sædceller per milliliter.
↑Top↑
Hvad kontrolleres i en sædprøve ? |
En række variabler kontrollerets i en sæd analyse.
Forskellige prøver fra den samme person kan udvise betydelige forskelle i antallet af sædceller i sæden (sædkvalitet), hvor godt de svømmer (motilitet), og om de er normale (morfologi). Da sædkvaliteten kan ændre sig, kan en sædprøve gentages efter en periode, hvilket i nogle tilfælde kan blive anbefales af din læge eller klinik.
· Den første af disse er sædcellekoncentrationen, eller antallet af sædceller per milliliter sæd. Normal sæd indeholder som regel mindst 20 millioner sædceller i hver milliliter, men Norge har af ukendte årsager en anden lavere nedre grænse (11 millioner per ml.).
· Den anden variabel er sædcellemotilitet, eller hvordan sædcellerne bevæger/flytter sig. I en normal prøve bevæger/svømmer mere end halvdelen af sædcellerne sig fremad gradvist. Når en sædcelle svømmer fremad, hjælper det cellen med at rejse op gennem livmoderhalsen til livmoderen og æggelederne. Motilitet er også nødvendig for sædcellerne, for at trænge ind i ægget gennem det hårde ydre skal-lignende lag for befrugtning.
· Den tredje variabel er spermiemorfologi. Morfologi er den medicinske betegnelse for form. Omkring halvdelen af sædceller i normal sæd har ovale hoveder og let svungne haler, hvilket er helt normalt. Enhver mand har nogle unormalt formede sædceller. De fleste specialister mener, at disse abnorme sædceller ikke vil befrugte et æg.
· Mange patienter er bange for, at abnorme sædceller vil øge risikoen for fødsel eller fosterskader, men dette er ikke tilfældet. En stor procentdel af abnorme sædceller kan reducere antallet af normale sædceller med befrugtende potentiale.
 Samtidig med evalueringen af spermiemorfologi, ser lægen også efter et stort antal hvide blodlegemer, som muligvis kan indikere betændelse, infektion eller begge dele. Mængden der tømmes ved en ejakulation varierer normalt fra en til fem millimeter. (Der er cirka fem millimeter i en teske). Hvis mængden er lav, kan sæden ikke nå livmoderhalsen.
Andre undersøgelsesfaktorer omfatter sæd viskositet (tykkelse) og sæd mængden. Det ejakulerede er som en væske, hvor sæden umiddelbart antager en gelé-agtig konsistens, og efter 30 til 40 minutter bliver mere flydende igen. Derfor undersøges sæd viskositeten med et interval efter ejakulationen, når fortætningen skulle have fundet sted.
Hvis sædkvalitet, motilitet eller morfologi er reduceret, kan en kunstig befrugtning, IVF eller ICSI være påkrævet. De relevante behandlingsmetoder vil være individuelle, afhængig af din læges evaluering af de diagnostiske resultater for begge par.
En komplet liste over hvad der analyseres og kontrolleres i en omfattende sædanalyse.
I tilfælde af total mangel på sædceller i sæden (azoospermi), kan biopsi af testikelvæv (TESA) være påkrævet for at undersøge sæd produktionen eller for at få sædceller til befrugtning. Ved hjælp af TESA og ICSI proceduren kan mænd med azoospermi blive i stand til at få sundt afkom.
Mænd der ryger, har 13 – 17 % lavere sædkvalitet i forhold til ikke-rygere. Et højt alkohol forbrug kan markant reducere sædkvalitet og motilitet, men lavt og moderat forbrug af alkohol, op til normale anbefalede niveauer, er ikke fundet at føre til problemer. Cannabis, kokain og anabolske steroider reducerer alle sædkvaliteten, og påvirker motilitet og antallet af normale sædceller.
Stramtsiddende bukser eller ved at sidde i lange perioder, kan føre til en reduktion af sædtal gennem overdreven opvarmning af testiklerne. Mænd, der har en unormal sædanalyse, bør bære løstsiddende bukser og undertøj, såsom boxer shorts.
↑Top↑ |
|
|
| |
: : : : Copyright baby4me.dk, 2010 - , ALL RIGHTS RESERVED WORLD WIDE : : : : |
|
|
| |